I årevis har fire garvede jazzmusikere nørdet musik i saxofonisten Jesper Ohms stue, der og lejlighedsvis også fungerer som studie. Nu skal nogle af de mange timers optagelser af Jesper Ohm og guitarist Morten Hansens kompositioner ud i verden. Kvartetten 4 Ohm fuldendes af bassisten Martin Ramsgård og trommeslageren Claus Tjelum Winther.
Jesper Ohm og Morten Hansens musik trækker både på traditionen og den nyere jazz fra Wayne Shorter til Bill Frisell. Og alt der i mellem og ved siden af. Inspirationen kommer fra små og store begivenheder i de to komponisters dagligdag og resultatet er en fabulerende og farverig musik med masser af fortællinger i nuet.
https://www.facebook.com/profi...