Albert Hertz er, som den hedengangne New York-baserede platform
Nina Protocol engang skrev, en “longtime Copenhagen scene staple”, selvom han udgav sin første single i eget navn i februar 2026. I løbet af et lille årti har den RMC-uddannede sangskriver floreret i hovedstadens undergrund igennem projekter som det anmelderroste soloprojekt
Aperly High (2021–2024), med hvilket han bl.a. udgav albummet Cat’s-paw (2023) og EP’en Mr. Misery (2024), det kollektive kunstprojekt
Wheelie Xtender Group (2020-2023), der havde bidrag fra artister som ML Buch, Henriette Motzfeldt, Clarissa Connelly, Molina, Tettix Hexer, m.fl., og ved tværæstetiske samarbejder med kunstnere og modehuse. Han har derudover været en drivende kraft i bands som
SENSO (2021-2024), der
iflg. Politiken lavede en af årets bedste sange i 2022 og
Josiah Konder (2017-2020), optrådt på scener som SPOT, Roskilde Festival og MWM Berlin, turneret i Europa, spillet i Japan og fået omtaler i et utal af danske og internationale medie...