David var 5 år, da han begyndte at synge i det lokale kirkekor. Her var far præst og mor korleder.
Under de gamle kirkehvælvinger fik David fra barnsben grundteknikkerne inden for harmoniopbygning og tonearter helt under huden. Modvilligt startede David til klaver som 7-årig. Han ventede til sin far kørte og så pjækkede han. I dag starter han alle sessions i studiet på klaveret og musikken trækker spor gennem hele Davids opvækst.
Mens kirkekor, gospelsang og klaver fyldte meget i Davids barndom, blev 90'ernes hiphop / r&b bølge det bærende element i Davids ungdom. MTVRaps kørte på TV’et og den allerførste cd 'Fugees' åbnede en helt ny verden op. Hvor forskellige genre - selv gospel - blev sammensmeltet og udført med attitude og rebelskhed. Det var tekstuniverset, der først fangede Davids interesse og han begyndte at skrive tekster. Til venner. Til venners venner. Til upcoming artister. David gjorde en dyd ud af formidlingen, at indkapsle lige dén følelse, artisten bag ville have frem.
I dag står hans navn også i flere credits, da David hurtigt fandt vej til mikrofonen og producerknapperne, allerede som 19-årig.
David Dieu er fortsat ved at etablere sig selv som en vigtig artist for dansk urban musik. Han har bevist sig som sangskriver for en masse acts, bl.a. ZK, Maurice, Katie Keller og NS Gang. Endvidere er tanken at David Dieu skal etableres som en moden artist, der udspringer og kommer fra musikkens verden. Med et dybere tekstunivers og en lyst til at arbejde med tematikker og symbolik, differentierer han sig fra massen. Målet er at vise, at man kan lave r&b / danskrap med tyngde.