Gunnva skriver ærlige, fortællende sange, hvor sorg, tab og kærlighed møder det smukke og uperfekte i at være menneske. Med en vokal, der spænder fra skrøbelig intimitet til rå styrke, forener hun pop med indie, rock og alternative lydlandskaber. Inspireret af bl.a. Lizzy McAlpine, YEBBA og Bon Iver inviterer hun lytteren ind i et stemningsfuldt univers, hvor svære følelser får plads, og musikken bevæger sig mod en forløsning.