johan.sylvest

VERIFIED


Med musik som de to værter på 'Vidundergrunden' har kaldt organisk DK Garage, surfer johan.sylvest på en bølge af drum&bass og 2-step beats, i et flugtforsøg fra tidens præstationskultur, han selv er en del af. Teksterne er abstrakte og består af sjove observationer fra johan.sylvests eget liv, der beskriver tendenserne, der definerer unge mennesker i København. 


Lyden har en nostalgisk klang, og giver flashbacks til slut 90'erne - en periode, som johan.sylvest generelt er meget inspireret af i både lyd og æstetik. På scenen er johan.sylvest energisk og selvsikker - en selvsikkerhed, som han har opbygget gennem en mangeårig erfaring med at spille live. Hans set foregår i højt tempo med opbakning fra hans faste DJ og producer Camelback, der sammen med johan.sylvest altid sørger for, at have publikum med sig under hele showet.