JOHANNE skiller sig ud på den danske scene med sin art-pop, ikke bare på grund af de mærkbart, fremtrædende beats eller de sprøde korarrangementer, men særligt fordi hun i sine sange tør give et råt og ærligt indblik i følelser, der sjældent skiltes med. Det gjorde hun med debut-EP’ens stærke tema om infertilitet, og det gør hun med sit debutalbum, som vibrerer lige der, hvor gulvtæppet er trukket væk under en, og man kun står tilbage med støtte fra andre.
Nordpå med et A-tog udkom på alle digitale platforme den 10. oktober 2025 hvorefter Johanne kunneopleves live på Ideal Bar, Vega d. 23.10.
Live stiller Johanne op med sit stærke band af kvinder i hvidt og denim, som også spiller med på albummet. Sara Mouritzen på trommer og kor, Sofie Vedel Breidahl på keys og kor og Anja Lillemæhlum på cello – et liveband med feminin power, professionalisme og karisma på scenen. I Efteråret 2026 kan Johanne og band opleves på efterårsturné i det danske land. Datoer følger.
Sanger, sangskriver og musiker Johanne debuterede som solo-artist i sommeren 2023 med den elektro-poppede single Alt for dig. Hudløst ærligt gav hun emnet infertilitet et musikalsk sprog og en kunstnerisk stemme - også med tre efterfølgende singler fra hendes EP & bog Venter, der udkom i april 2024.
Med værket Venter har Johanne på under et år markeret sig blandt danske medier og musiksites, som en seriøs og ambitiøs artist med noget vedkommende på hjerte.
Hun gæstede i forbindelse med udgivelsen bl. a. Go’ Aften Live, Kulturen på P1 og HunSolo kårede hendes live musikvideo feat. Momentum, som månedens musikvideo i november 2023.
D. 4. oktober 2024 udgav Johanne singlen Vejret Skifter feat. Jonas H. Petersen (Hymns from Nineveh).
Tilbage i 2013 udgav Johanne en EP med duoen SUKK og i 2016 blev hun signet på pladeselskabet No3 med elektropop-gruppen Socho
Musikanmelderne skrev:
”Johanne har aldrig været bange for at sige tingene, som de er i sine sange. Der er ikke noget tabufilter. Med Nordpå Med Et A-tog binder Johanne rejsen sammen til et værk, hvor sårbarhed og styrke får lov til at stå side om side. Hvor sårbarhed og ærlighed er styrken. Noget der bliver elegant understreget i produktionen, hvor Johannes lyse vokal ligger helt fremme i lydbilledet.”
Signe Bønsvig
"Man kan både se, høre og fornemme, at det er et hjertenært projekt for Johanne. Hendes værk er noget af det mest gennemførte, jeg længe har set. Det er ganske enkelt imponerende"
Muuv.dk