Hvem er jeg søn af? - Junior Brown
Som spædbarn blev han fundet ved vejkanten i Kingston på Jamaica, af den lokale sherif. Sheriffens navn var Junior Brown og han opkaldte Junior efter ham selv. En unik historie, som for første gang vil komme til udtryk i Junior Browns tekstunivers

Jr. Brown har genopfundet sig selv i en lyd-cocktail med trap-soul og gospel som hovedingredienserne. Den nye single ‘Time Machine’ er første udspil fra hans kommende debut EP.
Det er efterhånden et lille år siden hans forrige single debuterede på P3 og blev valgt som ugens upcoming. Men allerede inden dén udgivelse, arbejdede han på sin nye retning.
En retning, som er mere eksperimenterende både i lydbilledet, lyrikken og det visuelle udtryk.

Den kommende single ‘Time Machine’ er første udspil fra debut EP'en "Hvem er jeg søn af". Sangen er skrevet i Amsterdam, hvor den tilhørende musikvideo også er filmet. Det er en fortælling om en psykedelisk og vildfaren rejse, som balancerer mellem virkelighed og fantasi.
Sangen har et markant beat-skift. Det starter med en velsignelse i lyrikken, under toner af storladent gospel, men ender brat l forbandelse, understøttet af hæsblæsende horror-trap.
Skiftet symboliserer, at man har en engel og dæmon i sig.
Junior går bl.a. tilbage i tiden, da han i del 1. synger “Jeg er fra Jamaica, men jeg føler ikke jeg er homemade”, en følelse han havde da han besøgte Kingston for få år siden. Senere går han frem i tiden, hvor han synger om hvordan verden er blevet et uvirkeligt sted.
Jr.Brown har endnu ikke givet nogen officiel udgivelsesdato på debut EP’en, men til gengæld har musikvideoen til ‘Time Machine’ premiere i slutningen af maj. En video som er blevet filmet i Amsterdam.