Efter 20 års venskab, sammenbrud, støj og nye begyndelser står KONVOJ tilbage med noget, der føles nødvendigt.
RITUALS er ikke et comeback. Det er ikke en genforening for nostalgiens skyld. Det er tre mennesker, der igen står i samme rum og har noget på spil.
KONVOJ har været væk fra scenerne længe. Nu vender den danske trio tilbage med et album, der lyder som om, det er skabt på kanten af et sammenbrud: hurtigt, beskidt og melodisk med rødder i garage, punk og grunge.
Under støjen ligger et mørkt og menneskeligt tekstunivers om kontrol, identitet, kærlighed, storbyens puls, selvdestruktion og behovet for at finde mening i en verden, der hele tiden accelererer.
RITUALS handler om de mønstre, vi gentager for at overleve. Tankerne, vi vender tilbage til. Roller, vi spiller. Løgne, vi fortæller os selv for at
...