Klaes

Klaes er en dansksproget rapper fra Randers, der bruger rap som våben og ventil. Han skriver med præcision, performer med kant og går aldrig på kompromis med det, han vil sige. Han er ikke bange for at træde over stregen – tværtimod opsøger han den.

Klaes er en del af rapkollektivet DFEKT, som blev dannet i 2024 og består af Hænge, Amorsen, Data og Klaes selv, med Jeppe Hagstrøm (Juppe) som kollektivets faste producer. Navnet DFEKT er en fælles betegnelse for det, gruppen repræsenterer: fire kunstnere med forskellige baggrunde, der alle føler sig lidt på kanten af det normale.

Klaes har optrådt solo på Distortion. Med DFEKT har han spillet på SPOT Festival, varmet op for JokerenPede B og Carl Knast og spillet til Blå Sol Festival i Randers sommeren 2025.

Klaes’ musik er både hårdtslående og flertydig – fuld af kontraster, der ikke søger forsoning, men friktion. Han rapper for dem, der ikke passer ind, og for dem der tør sige det, som det er, selv når det er upopulært. Under overfladen af humor og provokation ligger et ægte behov for at forstå verden og sig selv, uden filter og uden facade. Det er ikke rap for alle – men det er rap for dem, der gider lytte ordentligt efter.