Den danske alternative rock-sanger/sangskriver ME vs ME er klar med ny EP
Efter næsten to årtier i stilhed træder Christoffer Mariager – tidligere frontmand og bassist i det kompromisløse rockband The Burning Primitive – tilbage på scenen med noget, der føles som en debut. Denne gang står Christoffer Mariager alene, når han under aliaset ME vs ME udgiver musik i eget navn for første gang. Musikken er melankolsk, filmisk rock skabt helt på egne præmisser fordelt på to EP’er på henholdsvis dansk og engelsk.