I spektret mellem humor, forvirring og sårbarhed, skriver Mirby farverig pop, der mixer genrer, og hvor lyrikken emmer af hudløs ærlighed. Hun har skabt sig en identitet som musikeren, der ikke turde være soloartist for pludselig at springe ud i det og bruge både sin sårbarhed og underfundighed som en af de vigtigste styrker i sangskrivningen. Dette ses bl.a. når hun stolt synger om at være alene i verden, have angst, være en del af biosfæren, eller når hun sammenligner fuckboys med fastfood. Hendes energi er uhøjtidelig og varm, og så holder hun af selvironi såvel som performance-videoer; noget hun praktiserer på de sociale medier i stor stil.
Mirby's musik har inspiration fra en god blanding af hendes yndlingskunstnere – bl.a. Gwen Stefani, Sabrina Carpenter og Johnny Yukon – for ikke at glemme favoritproduceren, Charlie Puth. Hun kredser om de medrivende melodier og leger med både det søde og rå i sin stemmeføring, hvilket gør hendes vokal særdeles original.