Noah Z. Værum er dansk komponist, arrangør, dirigent og klarinettist med særlig interesse for orkester- og harmoniorkestermusik.
Han skriver musik for både store orkestre og mindre besætninger - fra koncertværker og kammermusik til marcher og ceremoniel musik.
Hans værker og arrangementer er blevet spillet af en række danske og internationale ensembler/orkestre, og hans musik bygger ofte videre på den klassiske orkestertradition i et nutidigt tonesprog.
Ved siden af sit virke som komponist studerer Noah klarinet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og driver NZV Music, hvor han arbejder professionelt med komposition, arrangement og nodeproduktion.