Slagger Lunds 'Nygade & Væk' (Melodika - melo 020)
udsendes fredag d. 1. november 2024
Slagger Lund – med det borgerlige navn Flemming Lund (f. 1977, opvokset udenfor Herning, bor i Nygade i Aarhus) – har som musiker, sangskriver, forfatter og billedkunstner efterhånden huseret en del år i undergrunden og en voksende flok af lyttere og musikerkolleger følger hans færden.
Slaggers tilgang, hvad enten det gælder musikken, digtene eller malerierne, er at beskrive livet med al dets skønhed og smerte. Altid præget af en dybt personlig indgangsvinkel. Uden at sige for meget:
Slagger har i sit liv været ude i flere hjørner end de fleste.
Sangteksterne er formuleret af en krøllet poetisk hjerne, der både kender litteraturen, populærkulturen samt ikke mindst værdien af et overraskende og gerne torskedumt ordspil eller rim. Det resulterer i uforglemmelige sanglinjer, som fx 'Jeg lytter til New Order / Det var ikke min mening at såre dig' og 'Jeg kender en hundeh
...