Hvad sker der, når 70’ernes rock-energi møder poppens største hooks til en galla-fest i en gymnastiksal i Birkerød? Svaret er OS TO.
OS TO leverer energisk og dansabel pop med et udtryk, der er ligeså kejtet, som det er uimodståeligt. Med et stort live-setup forener de solidt musikalsk håndværk med det uforudsigelige og spontane. Det er storladent, det er skævt, og det er en eksplosion af spilleglæde og sølvkonfetti, der udvisker grænsen mellem scene og dansegulv.