Den danske singer-songwriter, Oliver Lybert, skriver nærværende og ærlige popsange, som omhandler refleksionerne ved at finde sig selv i nye oplevelser og at give slip på den bagage, der ofte vejer tungt i søgen på inspiration i nuet og i naturen. Oliver finder sin musikalske inspiration et sted i mellem himlen og havet, som kitesurfer. Siden han var helt ung har både musikken og kitesurfing været lige vigtige i hans liv. Det er nemlig her han finder roen fra storbyens larm og hverdagens forventninger, når de blæses væk af vindens sus fra kysterne ved Lynæs og videre ud i verden og tilbage står optimismen og friheden, som man kan mærkes i hans sange.