Oliver Skou-Due henter inspiration fra artpop, rock og jazz. Musikalsk stræbes der efter en genremæssig tidløshed og drivkraften er at skabe relation og fællesskab mellem mennesker. Sangene henvender sig til alle søgende mennesker, som i en verden præget af kaos og kompleksitet, har brug for ro og trøst til at kunne acceptere, hvem de er. Teksterne er kompromissøgende og prøver gennem skildringer af verden at formidle de ting, som binder os sammen. Teksterne reflekterer et sensitivt ungt menneskes ønske om at forstå, hvad det vil sige at elske nogen, og prøver med en lys melankoli at formidle dette budskab.