Hejsa, mit navn er Patrick og jeg presser aktivt på en mandefrigørelse.
Pt. er en mands succes betinget af hvor maskulint han tager sig ud generelt. Så snart en mand udviser femininitet er han ikke længere "bare" en mand. Automatisk frasiger han sig sit køn og bliver i stedet omtalt som tøsedreng, metroseksuel, transvestit, cross dresser osv. Nu om dage har vi opfundet det non-binære til at kategorisere de mænd der afviger fra stereotypen. I mine ører lyder det som en konservativ tanke, at mænd skal følge et restriktivt regelsæt for at kunne kalde sig mand.
Lad os sætte manden fri og bakke ham op både som maskulin og/eller feminin.
Jeg er en ægte mand og det må du også ha lov til at være!