Postmor

VERIFIED

Efter godt ti år, tre børn og en god del levet liv har musikken fundet en plads på ny hos mig.

Guitaren er skiftet ud med et simpelt hjemmestudie, hvor idéerne får lov at flyde frit, og hvor sangene opstår i mit eget tempo, og helt for egen hånd både lydmæssigt og visuelt.

Kunstnernavnet ´Postmor´ rummer flere lag. Det refererer både til et efter-mor-liv og hvad det kan indebære, men især til måden mine sange bliver til på. For mig er sangskrivning en form for obduktion (Post mortem) – en undersøgelse af noget, der er gået i stykker eller ”dødt”, og de forandringer eller nye begyndelser der kan komme ud af det.

Musikken er ikke nødvendigvis dyster, men den har klart en melankolsk nerve og kredser om følelseslivet på godt og ondt.

Lysten til at dele min musik og se om den også kan få liv uden for mit eget lille rum vokser med nysgerighed på om andre mon kan spejle sig i noget af det.

Musik Katalog

Lampefeber ,  ,  820233023627
Newest Release

Lampefeber

Postmor

single - 1 tracks - 2026