Rasmus Benner er en København-baseret singer-songwriter, som skaber nærværende musik fra sin kanalbåd på Christianshavn. Han har stået på scener som VEGA, Train, Voxhall og Samsø Festival og tidligere udgivet musik på engelsk under navnet Benner, bl.a. EP’en 'My Mind is a Movie of the Night', der opnåede international opmærksomhed og blev placeret på New Music Friday Denmark. Hans virale single ‘Når Stormen Lægger Sig’ (2020) fik over 1 mio. lyttere via sociale medier og førte til dækning på både TV og radio. I dag fokuserer han på sit dansksprogede projekt, hvor han inviterer lytteren med ind i musikalske rum præget af ægthed, varme og fællesskab.