Raymonde Gaunoux har tidligere optrådt, som den ene halvdel af elektro pop duoen Feel Freeze, med koncert debut på SPOT Festival, efterfulgt af turnéer i Skandinavien, USA, flere dele af Europa, samt en dobbeltturné i Sydøstasien med Lydmor. Feel Freeze var signet på det svenske label Icons Creating Evil Art, i årene mellem 2014-2022 og udgav 3 EP’er og fuldlængde albummet ‘Feathers & Scars’, Musikken blev spillet i både engelsk (BBC2 & BBC6) og dansk radio (P6 & P3) og fik sideløbende omtale fra internationale blogs som ‘The Line of Best Fit’, ’Clash Magazine’, ‘JaJaJa Music’ og ‘Wussymag’. Succesen medførte et større interview på dr.dk, en sync aftale med HBO serien “All American” og en opvarmningskoncert for Anne Linnet på hovedscenen til CPH Pride i 2018, særligt pga. musikkens queer agenda.