Bag kunstnernavnet SIIBU finder man den danske musiker og sangskriver Signe Buhl.
SIIBU er hendes soloprojekt, hvor hun skriver sange der indkapsler aftentimernes eftertænksomhed og melankoli. Musikken kan bedst beskrives som drømmende indiepop – skabt over lang tid, i små skridt, med kærlighed til det langsomme og ærlige. Det er sange fra et menneske, der gør sig mange tanker, men som ikke råber så højt.