Shred

VERIFIED

Shred blev dannet på Svendborg Ungdomsskole i oktober 2012 af 5 gutter der alle har en særlig kærlighed til 80'er rock. Første koncert var i starten af 2013 og bandet skrev allerede dengang eget materiale. Siden er det blevet til utallige koncerter rundt omkring i landet.

Shred har tidligere været i finalen i Emergenza i 2015 og to gange været i finalen i Quasar i både 2016 og 2018. Derudover modtog de Svendborg Kommunes kulturpris i 2016. Bandet har også headlinet "Ungdomsringens Musikfestival” i Aalborg i 2015 og 2016.

Shred har spillet support for en lang række af Danmarks store rockbands. Bl.a. Carpark North, D.A.D, Hotel Hunger, The Blue Van og Electric Guitars.

I 2013 udgav Shred deres første single med den daværende besætning. Nummeret hed ”Lose It All” og blev startskuddet for deres musik eventyr. I 2016 udkom deres EP med titlen ”Inceptum” der rummede sange som ”Everybody Knows” og ”Rebel Speech” hvor sidstnævnte også blev brugt i ungdomsfilmen ”1-2-3 Nu” hvor bandet også er med filmen. I 2017 valgte den daværende forsanger at forlade bandet og fokusere på andre musikprojekter. Han blev afløst af Stefan Simony som har haft forsanger tjansen lige siden.

I 2018 forlod den daværende guitarist også bandet og blev efterfølgende afløst af Sebastian Philip Rafn Møller. I 2022 udgav Shred singlen ”God of Fire” som blev produceret og mixet af Ole Wind Berthelsen og mastered af Søren Andersen i Medley Studiet. I slut 2022 valgte bassisten at forlade bandet og de rekrutterede i stedet Nicki Hansen.

Den nuværende besætning gik i studiet 2023 og indspillede deres debutalbum i Muzirkus Studiet i Nyborg. Albummet er produceret af bandet selv, med guitaristen Sebastian Philip Rafn Møller i spidsen, mixet af Frederik Uglebjerg og mastered af legendariske Jacob Hansen. Albummet hedder ”What They Say” og er planlagt til udgivelse i 2024 og berører emner som identitetskriser, oprør, krig og fysisk kærlighed. Bandet arbejder i skrivende stund på at stable en release-tour på benene, hvorefter at sangskrivningen til plade nummer to begynder.

Inspirationerne til Shreds sange kommer hovedsageligt fra 80'ernes rock og metal scene med bands som Guns N' Roses, D.A.D og Iron Maiden, men også fra mere nutidige elementer som Foo Fighters og Avenged Sevenfold. Teksterne er inspireret af de samme bands, men med et lille drys af Elliott Smith, hvis sangen skal være ekstra melankolsk. Det som bandet lægger mest vægt på er at sangene fungere live og at der er god energi på scenen. Det er vores mål at publikum står tilbage efter koncerten med en god oplevelse og lysten til at komme til koncert igen.

Vores kortsigtede mål er at komme på en Danmarkstour som headliner og også at spille på de forskellige festivaler, som Jailbreak og Copenhell. På den lange bane er målet at komme på Europa Tour og selvfølgelig lave flere album.

Bandet består af:

Stefan Simony - Vocals

Rasmus Hjortebjerg - Guitar, Backing Vocals

Sebastian Philip Rafn Møller - Guitar, Backing Vocals

Nicki Hansen - Bas, Backing Vocals