Simonsir

VERIFIED

Simonsir er et spritnyt navn på den danske musikscene bosat i Aarhus med sønderjyske rødder. Simon skriver sange med inspiration fra sit eget liv, og det han ser omkring sig - bl.a. hvordan man finder sin plads i relationer mellem mennesker, i livet og at føle sig hjemme med nye folk nye steder.

Disse emner berører han både på længselsfyldte pop rytmer der svæver i det alternative og på mere insisterende R&B og hiphop inspirerede produktioner, hvor Simonsirs sangstemme får lov at skinne igennem.

Simonsir udgav sin debut­single i november 2024 og har siden markeret sig med tre udgivelser. To singler og én dobbeltsingle. To af sangene er blevet udvalgt af Spotify Danmark og placeret på New Music Friday i både Danmark og Island. Simonsir er aktuelt ude med dobbeltsinglen “Falder Ned / Lidt Mere Tid” og er i øjeblikket i gang med at færdiggøre sin debut-EP, som udkommer i foråret 2026.


Kontakt

Kontakt