SOUTH OF SUNDAYS
Bag navnet finder man den tidligere Powderhog-frontmand; Johnny Houmark.
Med Powderhog udgav Houmark to anmelderroste albums på danske Trechoma Records ("Powderhog" 2007 / "Return Of The Gaucho" 2010). Begge albums blev fulgt op af koncerter i både Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. MTV i USA stod på spring med lovning om skærmtid og flere udenlandske og danske anmeldere roste bandet til skyerne for deres ægte, uomtvistelige nerve og energi. Fyens Stifttidende skrev: "Endelig noget dansk stenerrock med smæk for skillingen og en vokal, der kan brænde stepper af". B.T.s Henning Høeg kvitterede sågar med overskriften: "Powderhog i Metallica klasse" og tilføjede "Johnny Houmarks stemme er gjort af det stof, som rockhistorien er spundet op omkring".
Nu er Houmark tilbage med nye musikalske legekammerater i den fire mands stærke rockcombo; South Of Sundays. Med fornyet blod på tanden er Houmark og resten af bandet klar til både at bide fra sig og ikke mindst bide sig fast i den danske rockscene. Et nyt kapitel skal skrives og med 11 nye sange indspillet, er bandets debut album i skrivende stund under færdiggørelse hos selveste Jacob Hansen som bl.a. står bag Volbeats og Dizzy Mizz Lizzys mange flotte pladeproduktioner.
Det dugfriske album forventes ude i starten af 2024 på vinyl og streamingtjenester, mens første single allerede udkommer November 2023.
South Of Sundays er:
Johnny Houmark - Vokal / Bas
Morten Mohr - Guitar
Marcus Thue Honoré - Guitar
Kristian "Krenne" Pedersen - Trommmer
Web:
www.southofsundays.com
www.facebook.com/southofsundays
www.instagram.com/southofsundays