Stor Fod

Skabelsesberetningen om Stor Fod er en mystificeret mytologisk fortælling, der har sin begyndelse på en snefyldt bjergtop i Himalaya. Her sad den lækkert lodne beatmaker Yeti og producerede brændende beats på sin faldefærdige laptop, altimens han spekulerede på, hvordan han skulle rappe over dem, thi Yeti havde dog ingen stemme. En skønne dag vandrede han ned fra bjerget og ud i den vide verden, gennem skove og ørkener, indtil han befandt sig midt på strøget i Århus. Her stod en ung fyr, der bar navnet Herman, og talte til vinden. Han prædikede om livet og reciterede digte med fråde om munden, men menneskemængderne passerede ham uden at skænke et blik. Yeti tænkte, at her var minsandten en stemme; en stemme, der kunne sige noget.

Således opstod sød musik.

Stor Fod står stadig, om muligt stærkere end nogensinde, og leverer halsbrækkende hiphopmusik bestående af lige dele djævelskab og guddommelighed.