THOR

THOR er kunstnernavnet på en ung dansk popstjerne, der leverer ærlige sange med omdrejningspunkt i aspekterne af det moderne ungdomsliv. En cocktail af blomstrende kærlighed, hjertesorger, lange nætter og venskaber.

Med inspiration fra den danske hiphopscene og pop-laget formår THOR at skabe en lyd, der både sætter scenen til en solnedgang og en nat på dansegulvet.

Du genkender ham måske, da THORs borgerlige navn er Thor Milbo. Hans musikalske rejse startede nemlig allerede som 14-årig, hvor han tidligere har haft stor succes med projektet Milbo.

Med millioner af streams i bagagen er den unge stjerne nu klar til at vise en helt anden side af sit kunsteriske jeg. Velkommen til THORs univers.