TIL GRIN er et spritnyt undergrundsprojekt og én stor rodebunke af humor, skrigende synthesizere, fire i gulvet, små sekundsammenstød, internetkultur og absurdisme.
Det er et forsøg på at hive livets store nedture ned på et niveau, hvor man kan grine af dem, i stedet for at blive slået ud af dem.
TIL GRIN forsøger at bryde grænserne mellem humor og alvor og sandhed og løgn. Projektet er skabt på Axel Rugaard Wiesers værelse, hvor der er hentet inspiration fra genrer som, smadre-tekno, pop, (midwest)-emo, blues, klassisk musik fra romantikken, jazz, punk, 00’er-rock og bulgarske kvindekor.