TTOP er en dansksproget indiepop duo, dannet af søstrene Thilde og Freja Top, hvis musik har relaterbare tekster som omdrejningspunkt. Deres ærlige og intime tekstunivers bevæger sig i det konstante spænd mellem det sårbare og hverdagens normalitet.
Den kompromisløse lyd gør musikken eksperimenterende og iørefaldende, og med søstrenes harmonier udtrykker de et
nuanceret og drømmende spil mellem sårbarhed, kerne, råb, vrede og kærlighed. TTOP debuterede i 2023 med ep’en: Verden Som Et Rullebånd, og udgav i efteråret 2024 debutalbummet Måneskygger, produceret af Emil Lundbak, mastereret af Brian Mørk Hansen (BMH Lydproduktion) og promoveret af Jacob Krogholt (AUDIBLE MUSIC). For at markere en afslutning på Måneskygger, har TTOP netop udgivet en række særudgivelser af udvalgte sange fra albummet, før de afsøger nye sider af dem selv og udgiver en dobbeltsinglen 'Køresyg / Kompromis' i slutningen af august.
Sommerens festivaler blev skudt i gang til Urban13 Sommer Sessions og afsluttes med en koncert på RUST d. 07.09. Disse koncerter spilles sammen med TTOPs band bestående af trommeslager Hasse Petersen, guitarist Mikkel Larsen og Skjold Schønnemann Andreasen på bas og saxofon. Sammen med bandet skaber TTOP en liveoplevelse der formår at forløse sangenes store instrumentale og medrivende potentiale og giver publikum mulighed for at svaje med og fordybe sig i de ærlige tekster.