troels:mikaelsen har komponeret og skrevet sange i en årrække. Musikken er hans passion og han har spillet jobs offentligt siden han var 16 år.
Kendetegnene ved troels:mikaelsen's musik er helt primært forkærlighed for den gode melodi og vokalharmonier som et bærende element i sangene og produktionerne. Han er meget inspireret af 60’ernes og 70’ernes lyd, såvel kompositorisk som instrumentalistisk og lydmæssigt.
Han forsøger i sin musik at slå bro mellem dette overflødighedshorn af kreativitet, der udspandt sig i musikken i disse årtier og til en moderne sangskrivning anno 2024.
troels:mikaelsen er multiinstrumentalist (dog med sang og guitar som hovedinstrumenter) og indspiller langt de fleste instrumenter i sine produktioner.