Udu repræsenterer den rå undergrund i dansk hiphop. Med ærlige og dragende tekster fortæller han historier fra et sted, hvor livet ikke altid er kønt, men altid er ægte.
Hans musik bevæger sig mellem mørke tanker, personlige fortællinger og melankolske melodier, hvor de hårde realiteter møder det sårbare. Udu skriver uden filter og pakker ikke tingene ind. Han bruger musikken til at sætte ord på det, der ofte bliver holdt tilbage.
Med rødder i undergrunden og en kompromisløs tilgang til sin musik bygger Udu sit eget univers. Poesi fra rendestenen.