HVORDAN LYDER VIRVEL?
Musikken trækker tråde til Björks dynamik og lyden af Portishead og senere Beth Gibbons solokarriere. Hendes blødere sider kommer af at have lyttet til Tina Dickow og Henrik Lindstrand, mens den finurlige måde at lave pop på er inspireret af nordiske stjerner såsom Sara Parkmann og Susanne Sundfør.
Nogen har kaldt det cinematisk artpop, andre nordisk jazz og visse vovede sig endda over til punk. Det de egentlig prøvede at forklare var oplevelsen af at gå fra mørke til lys.