Fra den jyske provins finder YDE kærligheden til musikken, en kærlighed der nu tager form
gennem rå guitarriffs, drømmende synthflader og melankolske korstemmer.
Han vil gerne sætte fokus på alle de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med at være
skilsmissebarn, og de efterfølgende år, som kan være præget af enorme udfordringer
En tur under vandet i YDE´s univers af sårbarhed og lyseblå toner, giver en stemme til dem, som
nogle gange har svært ved selv at sætte ord på tingene. Yde gjorde senest debut på SPOT festival,
hvor han leveret et brag af et show. Hans tekster tager dig på rejsen fra intime refleksioner om at
føle sig udenfor og til kærlighedssange, der udforsker relationer fra flere forskellige vinkler.