Amethyst

Amethyst er en københavnsk folk/singer-songwriter duo med dybe rødder i provinsen.
Musikken trækker på lige dele amerikansk folk, Højskolesangbogen og dansk rock fra forrige årtusind. Bandet leverer stemningsfulde, melodiske sange båret af en række forskellige instrumenter, med banjo, mandolin og akustisk guitar som de gennemgående elementer.

Teksterne er på dansk og præsenterer et håbefuldt, eftertænksomt tekstunivers, der behandler alt fra livskriser over samfundsforhold til mytologiske forestillinger.