Bellerofon

Bellerofon udgiver musik af komponist og musiker David K. Müller.
David K. Müller er en dansk komponist og multiinstrumentalist født den 11 marts 1977 i Sæby på Sjælland. Siden 90'erne har han komponeret musik og opført værker til teater, moderne dans samt kunstinstallationer. Han har spillet med en række danske og udenlandske musikere, blandt andre Palle Mikkelborg, Helen Davis og Det Danske Drengekor.
I 1998 blev han opdaget af den internationalt anerkendte indiske percussionist Trilok Gurtu og op igennem 00'erne rejste han rundt med Trilok på en lang række turnéer og modtog undervisning i blandt andet Tabla, trommer og percussion. Trilok fungerede også som musikalsk og åndelig mentor.
Op igennem 10'erne var han mere eller mindre fraværende fra musikscenen grundet psykiske udfordringer.
I 2023 udgiver han sin første i en række af flere udgivelser på sit eget selskab Bellerofon.
De sidste 15 år har han sideløbende arbejdet med kunst på forskellige medier, blandt andet lyd-installation, maleri, fotografi og skulptur. Hans kunst har været udstillet en række steder og brugt på forskellige kommercielle produkter.
I 2005 blev han præsenteret i udgivelsen Ny Dansk Kunst.