Mia Loua

Efter nogle år med hovedet begravet i bleskift og babyer er Mia Loua tilbage på musikscenen. Den aarhusianske sangerinde skriver iørefaldende blid popmusik på dansk. De personlige tekster er nærværende og handler for det meste om kærlighed i alle dens mange afskygninger - ofte den svære en af slagsen.

Med Mia Louas blide stemme, melodiske og ærlige tekster og med et lille glimt i øjet underholder og fanger hun sit publikum. Musikken veksler mellem ægte blid pop i singer/songwriter stil, til nogle anderledes spændende elementer i form af skæve taktarter og specielle instrumenter.