Levede af brud.
Af klokken to.
Af at tage hjem alene
før der blev ro.
Var hende der smuttede
før nogen blev tæt.
Lod dem tro jeg blev
så det aldrig blev let.
Søndag formiddag
vi går rundt om Søerne.
Regn over os
og jeg slipper dig ikke.

Hvor skal alle sangene komme fra,
hvis det her bare er godt,
hvis mit hjerte ikke larmer,
men slår?
Hvor skal alle sangene komme fra,
hvis jeg ikke mangler dig,
hvis jeg står i søndagsregn
og ikke vil væk fra mig?

Havde altid en bagdør,
kendte vejen ud.
Lod dem kalde det kærlighed
mens jeg kaldte det “nu”.
Blev kun når det brændte
gik når det blev “os”.
Sagde jeg ikke troede på forevigt,
som om det gjorde mig hård.
Men du taler om næste weekend
som om jeg er med,
og jeg mærker min flugtvej
forsvinde et sted.

Hvor skal alle sangene komme fra,
hvis det her bare er godt,
hvis mit hjerte ikke larmer,
men slår?
Hvor skal alle sangene komme fra,
hvis jeg ikke mangler dig,
hvis jeg står i søndagsregn
og ikke vil væk fra mig?

Jeg troede jeg skulle gå
for at være mig.
Troede jeg var mest ægte
når noget gjorde ondt i mig.
Jeg troede jeg havde brug for
at blive savnet lidt.
Men måske var jeg bare bange
for at nogen faktisk blev...

Hvor skal alle sangene komme fra,
hvis det her er nok,
hvis mit hjerte ikke larmer,
men slår?
Hvor skal alle sangene komme fra,
hvis jeg vælger at bli’...
måske fra søndagsregn?
Fra dig?
Fra mig?