Morgan Helltown & The Lost Cause

https://open.spotify.com/album/71TMzEY8fdn6qFHV4H5M5r?si=YLbCo7V6SaK4QXQuEXJiUA

Morgan Helltown & The Lost Cause

Morgan Helltown & The Lost Cause er navnet på en ny dansk duo, der mødes for at skrive sange om at komme igennem dagen uden at ødelægge for meget.

Genremæssigt bevæger Morgan Helltown & The Lost Cause sig indenfor et folk-, country- og americana-univers, et miskmask af genrer som de selv har valgt at kalde Outsider/Folk.

Druk, fordærv, død, ødelæggelse og outsider-følelsen er temaer som de to kammerater dyrker, når de mødes for at skrive sange.

Men selvom smerten og dæmonerne lurer rundt om hjørnet, selvom sangene er ofte er præget af melankoli og følsomhed, så er håb, humor og hjertevarme også væsentlige dele af bandets identitet. Disse modsætninger kommer til udtryk i sangskrivningen og i melodierne, men også ved bandets koncerter, hvor lytteren kan komme til at græde og grine sammen med bandet.

Denne æstetik kommer også til udtryk i bandlogoet, der, udover bandnavnet, prydes af en rose og en smadret flaske, hvilket er to centrale elementer i sangskrivningen. Rosen; som symbol for kærligheden, barmhjertigheden og håbet. Den smadrede flaske; som symbol for drikfældigheden, undergangen og fortvivlelsen.

BANDMEDLEMMER
Rasmus Christian Larsen: Sang og elektrisk guitar
Morten Krogh: Sang, akustisk guitar, mundharmonika, stompbox og tamburin